Man ska’ jo nødigt blive en kvinde med en sag: Rolleforhandlinger på redaktionerne i dækningen af #metoo i Danmark og Sverige
Denne artikel undersøger dækningen af #metoo set med svenske og danske journalisters øjne. Via kvalitative interviews med journalister fra forskellige medier i begge lande viser studiet, hvordan de i dækningen oplevede at pendle mellem mere eller mindre passive og aktive professionelle roller (Bro 2...
Gespeichert in:
Veröffentlicht in: | Journalistica (Århus.) 2020-12 (1), p.71-97 |
---|---|
Hauptverfasser: | , |
Format: | Artikel |
Sprache: | dan ; eng |
Online-Zugang: | Volltext |
Tags: |
Tag hinzufügen
Keine Tags, Fügen Sie den ersten Tag hinzu!
|
Zusammenfassung: | Denne artikel undersøger dækningen af #metoo set med svenske og danske journalisters øjne. Via kvalitative interviews med journalister fra forskellige medier i begge lande viser studiet, hvordan de i dækningen oplevede at pendle mellem mere eller mindre passive og aktive professionelle roller (Bro 2008) og at være underlagt (ofte modstridige) idealer om objektiv nyhedsformidling. Det indebar, særligt i Sverige, et normativt ’push’ mod aktivisme i dækningen af #metoo-bevægelsen, mens danske journalister med henvisning til objektivitet og presseetik var mere tilbageholdende og passive, og udviste en frygt for at blive stemplet som holdningsprægede journalister eller sågar feministiske aktivister. Analysen belyser, hvor- dan den overordnede debatkultur og det politiske klima i et land har betydning for disse normative forhandlinger og for, hvorvidt man føler sig inkluderet eller ekskluderet af det professionelle fællesskab som journalist. Både internt på den kønnede redaktion og eksternt i forhold til nyhedsmediernes rolle i den bredere samfundsdebat om køn og ligestilling. |
---|---|
ISSN: | 1901-6220 1904-7967 1904-7967 |
DOI: | 10.7146/journalistica.v14i1.123500 |