SYMPOSIUM OM EN DANMARKSHISTORIE

Historieskrivning har altid også været en slagmark af skiftende udlægninger, re- levanskriterier, periodiseringer og geograiske kriterier. Det gælder ikke mindst den historieskrivning om nationalstater, som opstod og blev selvfølgeliggjort som fagligt udgangspunkt i takt med fagets professionalisering i 1800-tallet. Den nationale historieskrivning har længe været omdiskuteret og er lere gange søgt begravet under nye kritiske eller kosmopolitiske indsigter, ikke mindst blandt faghistorikerne selv. I dansk sammenhæng påberåbes Søren Mørchs Den sidste danmarkshistorie fra 1996 hyppigt som et af de tydeligste tegn på den kritiske tendens, der handler lige så meget om den verden, vi lever i, som om den fortid, historikerne skriver om. Og dog er strømmen af nationalt forankret historieskrivning ikke standset. Snarere er den taget til – med skiftende grader af fornyelse. Hvis vi blot ser på de nyere bidrag, som historikere i forskerstillinger har medvirket til, er landskabet tætbefolket: Aarhus Universitetsforlags bogserie 100 danmarkshistorier har siden 2017 ladet speciikke begivenheder kaste lys over enkelte temaer i dansk historie og dens placering i en større verden, så Septemberforliget i 1899 bliver omdrej- ningspunkt for en længere arbejdsmarkedshistorie, The Beatles’ eneste danske koncert i K.B. Hallen 4. juni 1964 giver anledning til en gennemgang af nyere po- pulærkultur osv. Ligeledes i 2017 udkom fembindsværket Danmark og kolonier- ne – en grundigere historie om et andet Danmark end det, man plejer at tale om. Andre nyere danmarkshistorier er mere traditionelle, kronologisk fremadskri- dende fortællinger uden de store eksplicitte problematiseringer af præmisserne. Næsten samtidig med kolonihistorien udkom således ikke mindst Historien om Danmark i to store bind, knyttet til DR’s populære tv-serie med samme titel. To år senere udgav Gads Forlag i ét bind Danmarkshistorien med bidrag fra historikere ansat ved Københavns Universitet. Sideløbende arbejdede historikere ved Aarhus Universitet på et frit tilgænge- ligt, web-baseret læringssystem, først og fremmest henvendt til undervisning af egne studerende, men også til en bredere offentlighed af historieinteresserede (https://danmarkshistorien.dk/ooc/). Her blev lærebogsteksten ledsaget af kor- te undervisningsvideoer og andet materiale, i vidt omfang i tilknytning til den ligeledes Aarhus-baserede og meget benyttede portal danmarkshistorien.dk. Som undervisningsressource skulle denne nye frem