God inklusion i målingens tidsalder
Inklusionsforskningen er i krise grundet såvel konceptuelle som metodiske genvordigheder. Som følge heraf fordres det, i den internationale inklusionsforskning, at denne bevæges mod en empirisk vending, som skal styrke inklusionsforskningen selv, men ligeledes styrke mulighederne for at teste og må...
Gespeichert in:
Veröffentlicht in: | Cepra-striben 2022-10 (31) |
---|---|
1. Verfasser: | |
Format: | Artikel |
Sprache: | dan |
Online-Zugang: | Volltext |
Tags: |
Tag hinzufügen
Keine Tags, Fügen Sie den ersten Tag hinzu!
|
Zusammenfassung: | Inklusionsforskningen er i krise grundet såvel konceptuelle som metodiske genvordigheder. Som følge heraf fordres det, i den internationale inklusionsforskning, at denne bevæges mod en empirisk vending, som skal styrke inklusionsforskningen selv, men ligeledes styrke mulighederne for at teste og måle inklusionsindsatser i skolen. Ønsket om i højere grad at kunne måle inklusion er udtryk for et dilemmafyldt krydspres mellem agendaen om inklusion og en mere neoliberal agenda. Dette krydspres synes at presse skolens fagprofessionelle; deres opmærksomhed vendes væk fra inklusionsbestræbelserne. I nærværende artikel diskuteres dette krydspres, og der argumenteres for, at vi nødvendigvis må stille spørgsmålet, hvorvidt inklusion kan endsige skal indtræde i målingens tidsalder. På den baggrund præsenteres modellen CESA3, der tilbyder en analytisk ramme til empiriske undersøgelser af inklusion i komplekse pædagogiske og didaktiske sammenhænge. Modellen er en anerkendelse af, at vi har brug for mere konkrete bud på rammesætninger til at stille pædagogiske spørgsmål om inklusion i skolen. Nøgleord: Inklusion, CESA3, neoliberal, målbarhed, skole, krydspres |
---|---|
ISSN: | 1903-8143 2445-818X |
DOI: | 10.17896/UCN.cepra.n31.488 |