Digitale forbindelser: Autoetnografiske udforskninger i en virusinficeret verden

En autoetnografisk beretning forankret i en personlig narrativ om at leve i et papir- løst binationalt kærlighedsforhold til en partner bosiddende i udlandet. Verden er inficeret af virus, rejserestriktioner og øget nationalisme, og det politiske klima holder verden over par og familier ufrivilligt adskilt. Samtidig forhindrer virussen også antropologer i at bedrive feltarbejde, i hvert fald i den virkelige verden, hvor man helst skal holde sig for sig selv. Det bliver den digitale verden, der tilbyder sig som sted for feltarbejde. Indvævet i den“personlige narrativ udforsker an- tropologen den autoetnografiske tilgangs potentialer, når den bliver bragt i spil i forhold til deltagelse i digitale fællesskaber. Antropologen undrer sig over, hvad feltarbejdets klassiske nøglebegreber „being there“, „deltagelse“ og „deep hang- ing out“ vil sige i digitale sammenhænge, og hvordan – endda hvorvidt – man kan erfare kropslig forankrethed digitalt. Stemningsfulde litterære greb inviterer læseren ind i den samtidige personlige narrativ og de etnografiske udforskninger af forbindelserne mellem levet liv i den fysiske verden og onlinefællesskabet. Den autoetnografiske tilgang skaber i samspil med de digitale forbindelser en digitalt medieret autoetnografisk resonans, som bliver den metodiske erfaring, der bygger bro mellem etnografiske erfaringer in real life og online. Samtidig forbinder den det forladte menneske med det digitale fællesskab i savnet efter partneren.