Kommunernes brug af struktur- og styringstænkning

Kommunernes brug af struktur- og styringstænkning kommer til udtryk i hybride pakker, hvoraf nogle karakteriseres som modeller. Udviklingen er karakteriseret først af divergens imellem forvaltningsmodellen og virksomhedsmodellen og siden af konvergens i retning af koncernmodellen. Den historiske udvikling, hvorigennem kommunerne tilpasser sig ændrede vilkår og forventninger, forklares som funktionel og strategisk tilpasning koblet med læringsteori og teori om institutionel isomorfi. Kommunernes tilpasning er bemærkelsesværdigt ens i betragtning af deres relativt store autonomi. Med udviklingen af hybride modeller bliver lederne nødt til at manøvrere i kompleksitet og flertydighed.