Udvikling gennem livstransitioner? En empirisk undersøgelse af mænds udvikling i emotionsregulering gennem sygdom, faderskab og pensionering

Det er et udbredt empirisk fund, at ældre personer ikke rapporterer lavere livstilfredshed end yngre. Faktisk vil man kunne møde mange 80-årige, som oplever færre negative følelser end mange 20-årige. Da et langt liv uundgåeligt medfører tab, en aldrende krop svækkes, og sygdom bliver mere udbredt med alderen, forekommer dette paradoksalt: Hvorfor er alderdommen ikke forbundet med dårlig livskvalitet og negative følelser? En mulig forklaring på dette kan være, at man gennem voksenlivet tilegner sig en stadig mere velfungerende evne til at håndtere sine følelsesmæssige reaktioner på de belastninger, man møder. At der sker en udvikling i evnen til adaptiv emotionsregulering. En sådan udvikling kan måske accelereres, når en ny livssituation opstår, og der stilles ekstra store krav til emotionsregulering. I denne longitudinelle spørgeskemaundersøgelse blev fire grupper af mænd fulgt i fem måneder. Deltagerne var fædre (n=97) omkring fødslen af deres første barn, mænd med testikelkræft (n=33) lige efter diagnosen, mænd, der blev pensioneret (n=79), og en kontrolgruppe af mænd (n=92), der ikke oplevede større livsændringer. Resultaterne viser, at gruppernes psykologiske trivsel udviklede sig forskelligt. Kræftpatienterne fik det bedre, fædrene fik det dårligere, mens pensionisters og kontrolpersoners trivsel var uændret. I alle grupper sås ændringer i emotionsreguleringsstrategier, og grupperne adskilte sig signifikant i udviklingen af accept, positiv revurdering og perspektivering. Der var dog ikke et gennemgående mønster i ændringerne, og der var ikke aldersforskelle i udviklingen af strategier. Så samlet set giver studiet ikke et klart svar på, om livstransitioner er forbundet med udvikling af emotionsregulering.