DEN »TILSTRÆKKELIGT GODE« TERAPEUTS HÅNDTERINGAF BRUD PÅ DEN TERAPEUTISKE ALLIANCE: En kvalitativ enkeltcasestudie

Der er bred enighed om og solidt empirisk belæg for, at den terapeutiske alliance har afgørende betydning for patientens behandlingsudbytte. Nyere psykodynamisk behandlingsteori peger på, at terapeutens håndtering af opståede vanskeligheder i den terapeutiske relation i sig selv indeholder betydelige terapeutiske virkningsfaktorer. Det er derfor væsentligt at nå til en nærmere forståelse af, hvorledes terapeuten konkret kan bidrage positivt til opbygning og vedligeholdelse af den terapeutiske alliance. I denne artikel fremlægges resultaterne af et pilot casestudie af en langtids psykoanalytisk psykoterapi. Det undersøgte forløb er udvalgt på bagrund af to faktorer: (1) at patientens udbytte af behandlingen er betydeligt højere end forventet ud fra normalt anvendte kriterier for egnethed til den gennemførte psykodynamiske langtids psykoterapi, og (2) at samspillet imellem patient og terapeut ud fra en klinisk vurdering er intenst og præget af en række alvorlige brud på den terapeutiske alliance. I undersøgelsen fokuseres på samspillet imellem patient og terapeut – specielt hvorledes terapeuten håndterer opståede vanskeligheder i den terapeutiske relation (alliancebrud). Der inddrages både kvantitative analyser af det terapeutiske samspil og kvalitative data fra en serie interview med den involverede terapeut. Endelig skitseres en teoretisk model for terapeutisk håndtering af opståede vanskeligheder i den terapeutiske relation.