Når pædagoger giver stemme til børns stemmer

DK resuméMed denne artikel ønsker vi at skrive os ind i, hvad vi forstår som den anden bølge af forskningen i børneperspektiv, hvor forskningsinteressen samler sig om at undersøge hvordan børns muligheder for at blive hørt er afhængig af de voksnes fortolkninger af, hvad der er væsentligt og relevant. Med et agential realistisk perspektiv bliver pædagogers stemmegivning ikke blot et spørgsmål om hvilke børn, der får stemme og hvordan, men inkluderer også spørgsmål om hvad, der indgår i stemmegivningen og de diskursive begrundelser derfor. Med afsæt i vores empiriske materiale viser vi, hvordan pædagoger forholder sig til stemmegivningen og hvilke etiske opmærksomheder de retter, og bør rette, mod sig selv. Vi argumenterer for at begreber som emergent lytning, situeret etik og samtykke, og børn som medundersøgere, kan støtte pædagoger i at omsætte fordringen fra dagtilbudsloven om at tage ”udgangspunkt i et børneperspektiv” til en produktiv og handlende etik i den daginstitutionelle praksis. Abstract – UKWith this article, it is our aim to write our way into what we understand as the second wave of research into children’s perspective. The focus of this research is gathered around the investigation of how children’s possibilities of being listened to depend on the adults’ interpretation of what is essential and relevant. With an agential realistic perspective, pedagogues’ way of giving children a voice does not only become a question of what children get a voice and how, but will also include questions about what enters into the act of giving a voice and the discursive arguments for doing so. Taking our starting point in our empirical material, we show how pedagogues deal with the act of giving a voice and what ethical attention they turn to, and ought to turn to, themselves. We argue in favour of the fact that concepts like emergent listening, situated ethics and consent, and children as co-investigators, may support pedagogues in converting the requirements of the Day Care Act about children’s perspective. Furthermore, we argue how this can translate into productive and active ethics in the practice of daycare institutions.