Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis
Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel...
Gespeichert in:
Veröffentlicht in: | Tidsskrift for Arbejdsliv 2021-05, Vol.23 (1), p.5-10 |
---|---|
Hauptverfasser: | , , , , |
Format: | Artikel |
Sprache: | dan ; eng |
Schlagworte: | |
Online-Zugang: | Volltext |
Tags: |
Tag hinzufügen
Keine Tags, Fügen Sie den ersten Tag hinzu!
|
container_end_page | 10 |
---|---|
container_issue | 1 |
container_start_page | 5 |
container_title | Tidsskrift for Arbejdsliv |
container_volume | 23 |
creator | Nielsen, Klaus T. Mogensen, Mette Pihl-Thingvad, Signe Gensby, Ulrik Hansen, Agnete Meldgaard |
description | Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel det psykiske som i det fysisk arbejdsmiljø – tværtimod. For at tage højde for den manglende succes med at opfylde målene, blev der i 2018 nedsat et ’Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen’, og det forholdt sig også til forskning. Den manglende succes med at sænke belastningerne blev bl.a. set som en konsekvens af, at arbejdspladserne manglede relevant viden, som understøttede dem i at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ekspertudvalget lagde i deres anbefalinger i 2019 bl.a. op til, at der skulle udformes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi – det er den, vi har fået i oktober 2020 – og at vi skulle blive bedre til at måle effekterne af indsatsen; samt at formidlingen af forskningen skulle fungere med en klarere ’rollefordeling’. Selve forskningsstrategien ligger i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger om en mere brugbar forskning: Forskningen skal være et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette baserer sig dog på, at feltet bliver bedre til at oversætte den viden, som ligger i forskningen og i organisationerne til konkrete praksisser. Det er således ikke blot mere forskningsviden, der efterlyses, men også nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere. |
doi_str_mv | 10.7146/tfa.v23i1.127039 |
format | Article |
fullrecord | <record><control><sourceid>proquest_cross</sourceid><recordid>TN_cdi_proquest_journals_2561965587</recordid><sourceformat>XML</sourceformat><sourcesystem>PC</sourcesystem><sourcerecordid>2561965587</sourcerecordid><originalsourceid>FETCH-LOGICAL-c1689-417b455075470f5248a72994f566fd1d2f6e23ade7faf08184cd38a2c12048693</originalsourceid><addsrcrecordid>eNo1kM1KAzEUhYMoWLR7lwOupyaZ_Ex2SusfFFyo4C5kZpKSzkwz5qYFd76Db-iTOLa6OnA459zLh9AFwTNJmLhKzsx2tPBkRqjEhTpCE8qVyKWkb8doQgqlcsIYPUVTAF9hzDllHJMJWixszKA1XZZClvwoZrMK2ffnV_ZsehhGp7ddZ_vMxMquG-j8Dna-sZssrLIhmhY8nKMTZzqw0z89Q693ty_zh3z5dP84v1nmNRGlyhmRFeMcS84kduMHpZFUKea4EK4hDXXC0sI0VjrjcElKVjdFaWhNKGalUMUZujzsDjG8by0kvQ7buBlPasoFUYLzUo4pfEjVMQBE6_QQfW_ihyZY_-LSIy69x6UPuMbK9aECySSofNX5kGxrkw5r0MH4vSbfALTRu6SbVpuYfN3Z_4kfMxJ2Pg</addsrcrecordid><sourcetype>Aggregation Database</sourcetype><iscdi>true</iscdi><recordtype>article</recordtype><pqid>2561965587</pqid></control><display><type>article</type><title>Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis</title><source>Tidsskrift.dk Open Access Free</source><source>Alma/SFX Local Collection</source><source>Sociological Abstracts</source><creator>Nielsen, Klaus T. ; Mogensen, Mette ; Pihl-Thingvad, Signe ; Gensby, Ulrik ; Hansen, Agnete Meldgaard</creator><creatorcontrib>Nielsen, Klaus T. ; Mogensen, Mette ; Pihl-Thingvad, Signe ; Gensby, Ulrik ; Hansen, Agnete Meldgaard</creatorcontrib><description>Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel det psykiske som i det fysisk arbejdsmiljø – tværtimod. For at tage højde for den manglende succes med at opfylde målene, blev der i 2018 nedsat et ’Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen’, og det forholdt sig også til forskning. Den manglende succes med at sænke belastningerne blev bl.a. set som en konsekvens af, at arbejdspladserne manglede relevant viden, som understøttede dem i at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ekspertudvalget lagde i deres anbefalinger i 2019 bl.a. op til, at der skulle udformes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi – det er den, vi har fået i oktober 2020 – og at vi skulle blive bedre til at måle effekterne af indsatsen; samt at formidlingen af forskningen skulle fungere med en klarere ’rollefordeling’. Selve forskningsstrategien ligger i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger om en mere brugbar forskning: Forskningen skal være et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette baserer sig dog på, at feltet bliver bedre til at oversætte den viden, som ligger i forskningen og i organisationerne til konkrete praksisser. Det er således ikke blot mere forskningsviden, der efterlyses, men også nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere.</description><identifier>ISSN: 1399-1442</identifier><identifier>EISSN: 2596-772X</identifier><identifier>DOI: 10.7146/tfa.v23i1.127039</identifier><language>dan ; eng</language><publisher>Hoejbjerg: Center for Studier i Arbejdsliv</publisher><subject>Employment ; Knowledge ; Legislation ; Working conditions</subject><ispartof>Tidsskrift for Arbejdsliv, 2021-05, Vol.23 (1), p.5-10</ispartof><rights>Copyright (c) 2021</rights><rights>Copyright Werks Grafiske Hus 2021</rights><lds50>peer_reviewed</lds50><oa>free_for_read</oa><woscitedreferencessubscribed>false</woscitedreferencessubscribed></display><links><openurl>$$Topenurl_article</openurl><openurlfulltext>$$Topenurlfull_article</openurlfulltext><thumbnail>$$Tsyndetics_thumb_exl</thumbnail><link.rule.ids>314,776,780,27901,27902,33751</link.rule.ids></links><search><creatorcontrib>Nielsen, Klaus T.</creatorcontrib><creatorcontrib>Mogensen, Mette</creatorcontrib><creatorcontrib>Pihl-Thingvad, Signe</creatorcontrib><creatorcontrib>Gensby, Ulrik</creatorcontrib><creatorcontrib>Hansen, Agnete Meldgaard</creatorcontrib><title>Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis</title><title>Tidsskrift for Arbejdsliv</title><addtitle>TfA</addtitle><description>Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel det psykiske som i det fysisk arbejdsmiljø – tværtimod. For at tage højde for den manglende succes med at opfylde målene, blev der i 2018 nedsat et ’Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen’, og det forholdt sig også til forskning. Den manglende succes med at sænke belastningerne blev bl.a. set som en konsekvens af, at arbejdspladserne manglede relevant viden, som understøttede dem i at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ekspertudvalget lagde i deres anbefalinger i 2019 bl.a. op til, at der skulle udformes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi – det er den, vi har fået i oktober 2020 – og at vi skulle blive bedre til at måle effekterne af indsatsen; samt at formidlingen af forskningen skulle fungere med en klarere ’rollefordeling’. Selve forskningsstrategien ligger i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger om en mere brugbar forskning: Forskningen skal være et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette baserer sig dog på, at feltet bliver bedre til at oversætte den viden, som ligger i forskningen og i organisationerne til konkrete praksisser. Det er således ikke blot mere forskningsviden, der efterlyses, men også nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere.</description><subject>Employment</subject><subject>Knowledge</subject><subject>Legislation</subject><subject>Working conditions</subject><issn>1399-1442</issn><issn>2596-772X</issn><fulltext>true</fulltext><rsrctype>article</rsrctype><creationdate>2021</creationdate><recordtype>article</recordtype><sourceid>5R1</sourceid><sourceid>BHHNA</sourceid><recordid>eNo1kM1KAzEUhYMoWLR7lwOupyaZ_Ex2SusfFFyo4C5kZpKSzkwz5qYFd76Db-iTOLa6OnA459zLh9AFwTNJmLhKzsx2tPBkRqjEhTpCE8qVyKWkb8doQgqlcsIYPUVTAF9hzDllHJMJWixszKA1XZZClvwoZrMK2ffnV_ZsehhGp7ddZ_vMxMquG-j8Dna-sZssrLIhmhY8nKMTZzqw0z89Q693ty_zh3z5dP84v1nmNRGlyhmRFeMcS84kduMHpZFUKea4EK4hDXXC0sI0VjrjcElKVjdFaWhNKGalUMUZujzsDjG8by0kvQ7buBlPasoFUYLzUo4pfEjVMQBE6_QQfW_ihyZY_-LSIy69x6UPuMbK9aECySSofNX5kGxrkw5r0MH4vSbfALTRu6SbVpuYfN3Z_4kfMxJ2Pg</recordid><startdate>20210521</startdate><enddate>20210521</enddate><creator>Nielsen, Klaus T.</creator><creator>Mogensen, Mette</creator><creator>Pihl-Thingvad, Signe</creator><creator>Gensby, Ulrik</creator><creator>Hansen, Agnete Meldgaard</creator><general>Center for Studier i Arbejdsliv</general><general>Werks Grafiske Hus</general><scope>5R1</scope><scope>AAYXX</scope><scope>CITATION</scope><scope>7U4</scope><scope>BHHNA</scope><scope>DWI</scope><scope>WZK</scope></search><sort><creationdate>20210521</creationdate><title>Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis</title><author>Nielsen, Klaus T. ; Mogensen, Mette ; Pihl-Thingvad, Signe ; Gensby, Ulrik ; Hansen, Agnete Meldgaard</author></sort><facets><frbrtype>5</frbrtype><frbrgroupid>cdi_FETCH-LOGICAL-c1689-417b455075470f5248a72994f566fd1d2f6e23ade7faf08184cd38a2c12048693</frbrgroupid><rsrctype>articles</rsrctype><prefilter>articles</prefilter><language>dan ; eng</language><creationdate>2021</creationdate><topic>Employment</topic><topic>Knowledge</topic><topic>Legislation</topic><topic>Working conditions</topic><toplevel>peer_reviewed</toplevel><toplevel>online_resources</toplevel><creatorcontrib>Nielsen, Klaus T.</creatorcontrib><creatorcontrib>Mogensen, Mette</creatorcontrib><creatorcontrib>Pihl-Thingvad, Signe</creatorcontrib><creatorcontrib>Gensby, Ulrik</creatorcontrib><creatorcontrib>Hansen, Agnete Meldgaard</creatorcontrib><collection>Tidsskrift.dk Open Access Free</collection><collection>CrossRef</collection><collection>Sociological Abstracts (pre-2017)</collection><collection>Sociological Abstracts</collection><collection>Sociological Abstracts</collection><collection>Sociological Abstracts (Ovid)</collection><jtitle>Tidsskrift for Arbejdsliv</jtitle></facets><delivery><delcategory>Remote Search Resource</delcategory><fulltext>fulltext</fulltext></delivery><addata><au>Nielsen, Klaus T.</au><au>Mogensen, Mette</au><au>Pihl-Thingvad, Signe</au><au>Gensby, Ulrik</au><au>Hansen, Agnete Meldgaard</au><format>journal</format><genre>article</genre><ristype>JOUR</ristype><atitle>Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis</atitle><jtitle>Tidsskrift for Arbejdsliv</jtitle><stitle>TfA</stitle><date>2021-05-21</date><risdate>2021</risdate><volume>23</volume><issue>1</issue><spage>5</spage><epage>10</epage><pages>5-10</pages><issn>1399-1442</issn><eissn>2596-772X</eissn><abstract>Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel det psykiske som i det fysisk arbejdsmiljø – tværtimod. For at tage højde for den manglende succes med at opfylde målene, blev der i 2018 nedsat et ’Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen’, og det forholdt sig også til forskning. Den manglende succes med at sænke belastningerne blev bl.a. set som en konsekvens af, at arbejdspladserne manglede relevant viden, som understøttede dem i at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ekspertudvalget lagde i deres anbefalinger i 2019 bl.a. op til, at der skulle udformes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi – det er den, vi har fået i oktober 2020 – og at vi skulle blive bedre til at måle effekterne af indsatsen; samt at formidlingen af forskningen skulle fungere med en klarere ’rollefordeling’. Selve forskningsstrategien ligger i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger om en mere brugbar forskning: Forskningen skal være et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette baserer sig dog på, at feltet bliver bedre til at oversætte den viden, som ligger i forskningen og i organisationerne til konkrete praksisser. Det er således ikke blot mere forskningsviden, der efterlyses, men også nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere.</abstract><cop>Hoejbjerg</cop><pub>Center for Studier i Arbejdsliv</pub><doi>10.7146/tfa.v23i1.127039</doi><tpages>6</tpages><oa>free_for_read</oa></addata></record> |
fulltext | fulltext |
identifier | ISSN: 1399-1442 |
ispartof | Tidsskrift for Arbejdsliv, 2021-05, Vol.23 (1), p.5-10 |
issn | 1399-1442 2596-772X |
language | dan ; eng |
recordid | cdi_proquest_journals_2561965587 |
source | Tidsskrift.dk Open Access Free; Alma/SFX Local Collection; Sociological Abstracts |
subjects | Employment Knowledge Legislation Working conditions |
title | Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis |
url | https://sfx.bib-bvb.de/sfx_tum?ctx_ver=Z39.88-2004&ctx_enc=info:ofi/enc:UTF-8&ctx_tim=2025-02-11T16%3A28%3A34IST&url_ver=Z39.88-2004&url_ctx_fmt=infofi/fmt:kev:mtx:ctx&rfr_id=info:sid/primo.exlibrisgroup.com:primo3-Article-proquest_cross&rft_val_fmt=info:ofi/fmt:kev:mtx:journal&rft.genre=article&rft.atitle=Der%20skal%20to%20til%20tango%20%E2%80%93%20Samspil%20mellem%20arbejdslivsviden%20og%20praksis&rft.jtitle=Tidsskrift%20for%20Arbejdsliv&rft.au=Nielsen,%20Klaus%20T.&rft.date=2021-05-21&rft.volume=23&rft.issue=1&rft.spage=5&rft.epage=10&rft.pages=5-10&rft.issn=1399-1442&rft.eissn=2596-772X&rft_id=info:doi/10.7146/tfa.v23i1.127039&rft_dat=%3Cproquest_cross%3E2561965587%3C/proquest_cross%3E%3Curl%3E%3C/url%3E&disable_directlink=true&sfx.directlink=off&sfx.report_link=0&rft_id=info:oai/&rft_pqid=2561965587&rft_id=info:pmid/&rfr_iscdi=true |