METODER FOR EN FLERARTSANTROPOLOGI: At tænke med laks, otolitter og fiskeskæl

Denne artikel argumenterer for, at flerartsantropologiens fokus på ikke-mennesker udgør en „mindre antropologi“, som udfordrer eksisterende antropologiske kategorier, men også disciplinens metoder. Med reference til mit studie af stillehavslaks undersøger jeg, hvordan og hvorfor antropologer kan og bør udforske de måder, hvorpå laks i samarbejde med naturvidenskabelige forskere „konstituerer“ verdener. I samarbejde med biologer undersøger jeg både lakseskæl og otolitter (øresten), hvis krystalliseringsmønstre fungerer som en slags dagbog, der materialiserer laksens vandringer og relationer. Med et antropologisk blik spørger jeg til, hvordan man kan bruge analysen af fiskeskæl og otolitter til at lære om, hvordan forskellige arter mødes på måder, som den klassiske etnografi ofte overser. Endelig viser jeg, hvordan antropologer kan engagere sig med naturvidenskabelige metodiske værktøjer, samtidig med at de bevarer en kritisk indstilling til, hvad disse værktøjer betyder for vores måder at skabe viden på. Søgeord: dyrestudier, videnspraksisser, mindre antropologier, flerartsetnografi, laks, samfundsvidenskabelige metoder